Tympanonen

Påfaldende umotiveret er den halvrunde granitskulptur anbragt helt nede ved jorden, som om det var det første og bedste sted, man kunne komme af med den - måske da man murede vestenden til. Granitten, ligesom billedemnet, taler for, at den er meget ældre end muren, den sidder i. En kirke anskaffer sig heller ikke et kunstværk og anbringer det et sted, hvor det slet ikke gør sig. Hvis dagslyset falder heldigt, mens man befinder sig ved relieffet, træder der et billede frem af et løveagtigt dyr. Som professor Otto Norn skriver om det: "Det er lige i det nu, hvor dyret har gjort fangst, standser op og åbenbarer sin kraft og spændstighed".

Den halvrunde form fører tanken hen på, at det er en døroverligger, en såkaldt tympanon. Det er givet, at det triumferende og truende i dyrets holdning har været mere iøjnefaldende, om tympanonen havde siddet lidt over hovedhøjde, og altså således, at man lige skulle gå under den for at komme ind i kirken. Der er mange løveskulpturer i vore gamle kirker, hvorpå man ser angreb på mennesker. Her er det et mindre dyr, en hare eller et lam, der netop er fanget.

Tympanonen er fra den tid, hvor kirkens billeder skulle tale. Gudstjenesten var allerede indledt her ved ankomsten til kirken. "Vogt dig! Kom indenfor og undgå de farer, der lurer overalt udenfor! Indenfor værner Kristus!" - I Peders brev, kap. 5, vers 8-9, står: "Jeres modstander, djævelen, går rundt som en brølende løve, søgende, hvem han kan opsluge". Vi vil bevare dette billede og dets tale i erindringen, til vi er kommet indenfor, hvor løvemotiverne går igen på døbefonten.