Rundt om kirken

Rundt om kirken

På kirkens nordside er der to små højtsiddende, rundbuede vinduer. De er typiske for den romanske byggestil, som vore ældste kirker hører til. De to vinduer sidder forkert i forhold til nordmurens længde. De er anbragt for langt mod øst, men det skyldes, at kirken oprindeligt var mindre og havde en længde, der passede til de to vinduers placering.

Udvidelsen af kirken mod vest kan tydeligt ses, når man nærmer sig bygningen. I den nyere vestlige ende af kirken er der munkesten under kalken, mens den oprindelige del af kirken er muret op af kildekalk, ligesom mange af nabokirkerne i øvrigt er det.

Frådsten eller kildekalk

Sidste betegnelse er mest oplysende, da der er tale om kalkaflejringer ved kilder. Kildekalk er der en del af i Vejleegnens bakker. Det er nemt at tildanne, når det tages op, stærkt i hærdet stand og godt at binde sammen med mørtel. Materialet kan ses inde i kirken, hvor det blev benyttet, da alteret blev muret om i 1952. De fleste kirker, der er opført af kildekalk, er hvidtede. I Jylland har vi Starup kirke ved Haderslev Fjord og på Sjælland Tveje Meeriløse, som står i kildekalk uden pudslag og kalk.

Kildekalk og granitkvadrer blev brugt i den første byggeperiode efter trækirkerne. Det er først efter år 1200, man efterhånden går over til teglsten.

En nordlig indgang, kvindernes, ses ikke langt fra den oprindelige vestgavl, ligesom en lav tilbygning helt henne ved koret også bemærkes. Vi har ingen skriftlige meddelelser om, hvem der har bygget dette lille sidehus, kaldet sakristiet, og heller ingen skriftlige kilder om, hvem der har bygget de andre tilføjelser til den første kirke: vest-enden, våbenhuset og krypterne under koret og sakristiet.