Præstens klumme

Her kan du løbende læse indlæg fra vores sognepræst, Ulrik Overgaard


Du kan også vælge at se nogle udvalgte TV udsendelser om tro og eksistens ved at klikke her.

Hvad er det, der gør jul til noget særligt?


Jeg hørte i går om en nyligt fraskilt mor, som er erklæret
ateist, og som med gråd i stemmen havde meddelt
den mand, som hun nu ikke længere ønskede at være
gift med, at det aldrig kunne blive rigtig jul for hende,
hvis hun ikke fik børnene juleaften hvert eneste år efter
skilsmissen.
Det ville have været let enten at pege fingre ad
hendes himmelråbende egoisme eller hovere over
den manglende konsekvens mellem hendes ateistiske
overbevisning og hendes følelsers pointering af, hvor
vigtig julen er. Men der stikker altid mere under, når
det drejer sig om skilsmisser, og det gjorde der også
her.
I stedet vil jeg derfor se nærmere på dybden i hendes
udsagn. For det er jo et fortvivlet menneske, hvis
liv er ved at falde fra hinanden, der taler. Og hun kan
ikke bære, hvis også hendes jul skal gå i stykker. Heller
ikke selvom hun ikke tror på den.
Og i det lys får jeg lyst til at spørge, ligesom Svend
E. Petersen og Peter S. Andersen gør i en af de populære,
nye julesange: ”Hvad er det, der gør jul til noget
særligt?”. I sangen erkender vi hurtigt, at julens særkende
hverken er de læssevis af gaver og neonlys og
overfyldte maver, som præger julen, eller den korte
fred i verden og i familien, som sænker sig over julens
højhelligdage. For overforbruget har vi såmænd året
rundt, og det er slet ikke sikkert, at vi i julen kan glemme
alt det, som skiller os: En skilsmisse går ikke væk
juleaften, og den mistede ægtefælle sætter sig ikke
igen i den tomme stol, blot fordi det er højtid.
Derfor er det godt, at pakkekalender, julestjerner,
nissehuer og alt det andet, vi fyldes af, når højtiden
kommer, slet ikke gør julen til jul. Det er alt sammen
skønne ting, som hører med til traditionen, og som vi
glæder os til i månedsvis, men de begrunder ikke julen
selv. Det gør derimod det budskab, som den allerførste

julenat blev forkyndt af Herrens engel for nogle hyrder
på en mark uden for Betlehem, og som siden har lydt i
alverdens kirker som indledning til julen:
»Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som
skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser
i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet,
I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en
krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en
himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!
Dét er kernen i det, der har med jul at gøre. At Gud i
sin kærlighed er til stede både i det højeste og på jorden.
Vi slipper derfor ikke for sorgen og tvivlen og frygten.
Ej heller i julen. Men vi kan se dem i øjnene i lyset
af den kærlighed, som kom til udtryk i, at Gud kom
ned til os som et lille barn den første julenat. For fra da
af er der ikke nogen situation eller noget sted, vi kan
forvilde os hen, uden at Gud også er med os dér. Både
der, hvor vi ikke magter tilværelsen længere, og der,
hvor den er for stor og smuk til, at vi kan forstå den,
er Gud til stede som den kærlige far, som vi både kan
søge støtte hos og sige tak til. Dét er julens glædelige
budskab: At det, der er svært, altid skal ses i forhold til
at tilværelsen grundlæggende er god, trods al besværet.
Og hvor dér høres, dér fødes håbet, livsmodet og
glæden. Det er det, som får os til at finde på nissestreger,
bage vaniljekranse, købe gaver og tænde julelys i
øjne og på bord. Det er det, der giver os den særlige,
fortættede stemning over land og by, som ingen – end
ikke den mest overbeviste ateist – er uberørt af.
Eller sagt med Petersen og Andersens ord:
Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben
er så meget mer´.
Guds fred og glædelig jul! – Ulrik Overgaard

Hvad er det, der gør jul til noget særligt?
Tekst: Svend Erik Petersen
Melodi: Peter Sander Andersen


Hvad er det, der gør jul til noget særligt,
gør stuen lys og hjertet varmt og kærligt?
Er det med jul og krybben julenat
mon ingenting, når stjernen skinner mat?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.


Er julen bare læssevis af gaver
og neonlys og overfyldte maver?
Er verdens og familiens korte fred
en våbenhvile, julen kommer med?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.


Er stjernen bare pynt som træets kærter,
og har du flettet ægte julehjerter?
Har Gud mon tændt sit lys i dig og mig,
og har du ladet stjernen vise vej?
//: Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.://