Præstens klumme

Her kan du løbende læse indlæg fra vores sognepræst, Ulrik Overgaard

 

Du kan også vælge at se nogle udvalgte TV udsendelser om tro og eksistens ved at klikke her.

Hvor finder du din fred?

(September 2018)

 

I skrivende stund er sommerens hede over os, og journalisterne

vrider sig for at finde gode historier. Dette karikerede

Jyllands-Postens tegner Rasmus Sand Høyer sidste år med den

tegning, som vi har valgt til bladets forside. Den kom sammen

med historien om, at mange mænd angiveligt skulle føle sig

overvågede i eget hjem og derfor følte sig mest trygge med en

jumbobog bag en låst toiletdør, og var selvfølgeligt indholdsløs.

Men tegningen var sjov, og samtidigt pegede den på den grundlæggende

søgen, som vi alle rummer, nemlig ønsket om at have

et sted at være tryg og høre til – et sted at føle sig hjemme.

Gården Bognemark, som Oluf Høst boede på de sidste 30 år af sit

liv.

 

Kunstmaleren Oluf Høst, der levede fra 1884 – 1966, var indfødt

bornholmer og et menneske fyldt med længsler og uro i sindet.

Men han følte sig hjemme på Bognemark, en gammel stråtækt

4-længet gård bygget af strandingsgods og kampesten, som

han købte i 1935. Enhver kunne se, at Bognemark havde maleriske

muligheder med vue over Østersøen til svenske kirkespir og

kig gennem vognporten mod vest til de smukke bornholmske

solnedgange. Gården var med andre ord af både personlige og

maleriske grunde et yndet motiv for Oluf Høst, og et sted i sin

dagbog skriver han, at det at male Bognemark var som at male

noget af sig selv; noget fra hans eget indre. ”På Bognemark

taler jeg min egen uro til ro”, konkluderede han.

Oluf Høst skulle efter sigende have malet Bognemark op mod

1000 gange. I al slags vejr og al slags lys, og på forskellige årstider.

Der er malerier fra grønne sommerdage med latter, glæde

og mildhed og billeder fra skumringstiden med aftenstjernens

fred. Der er den lyse sommernat, og der er mørke vinterdage.

Hele tiden denne livets evindelige vekslen.

De forskellige Bognemarks-billeder er med til at vise os, hvordan

vores livs forskellige tider fejer hen over os, griber os og

skyller igennem os. Og de kan samtidigt ses som en fin illustration

til bibelens på samme tid lyriske og grufuldt realistiske

tale, fx i Prædikerens bog kap. 3, om at alting har sin tid. En tid

til at fødes, en tid til at dø. En tid til at holde klage, en tid til at

danse. Og med Oluf Høst kan man tilføje: En tid til at længes,

en tid til at finde ro.

 

Måske er det ligefrem et grundvilkår for os, at vi til stadighed

længes efter, at den indre uro vugges til ro, så vi føler os hjemme

på en mere grundlæggende måde end bag låste toiletdøre - om

så blot for et splitsekund.

Og hvis vi er i vildrede, er der heldigvis et alternativ til dassets

låste dør. For vi har mere end 2200 kirker over hele landet, hvor

vi altid er velkomne. Her er uforstyrret stilhed eller en fortrolig

samtale grundlæggende kerneydelser. Her kan vi fornemme

vores egen uro bliver talt til ro, simpelthen fordi den livsfortælling,

der for mange år siden begyndte med et lille barn og tog et

foreløbigt højdepunkt med en sten, der var væltet til side – at

den i kirken også lægger sig som et løfte over vores liv. Et løfte

om, at dér, hvor vi ikke kan se, hvordan det hele mon skal gå,

og hvor bekymringen gnaver i os og gør os blinde for verdens

og livets velsignelser – dér, hvor alt pludselig smuldrer mellem

hænderne på os – dér kan Gud ud fra sit evigheds-perspektiv

berolige os med, at det hele ender trygt og godt hos ham.

I dét løfte tales vores uro og fortvivlelse til ro. Og i det løfte får

vi mod til at leve det moderne menneskeliv, der nu engang er

blevet vores, i tidernes vekslen mellem mørke og lys, og med

de mennesker, som er lige omkring os.

Og apropos mennesker, så viser der sig en styrke i Rasmus

Sand Høyers tegning på forsiden, som Oluf Høsts Bognemarksbilleder

– uden sammenligning i øvrigt – sjældent rummede:

Der er tegnet mennesker! For nok er kirken et bedre helle end

toilettet, når vi skal finde kræfter til det fortsatte liv. Men vores

egentlige fred er jo ikke bygget op omkring et sted. Tværtimod,

så finder vi vores ro i sindet ved at finde fred med Gud, os selv

og vor næste – midt i det liv, vi lever.

Så når du næste gang føler trang til at læse en jumbobog på

toilettet, så læg den til side og sig i stedet til din kone, at du

elsker hende – og sig Gud tak for, at du i det hele taget har

hende. For hun er jo faktisk både meget sød og smuk, ikk? Lur

mig, om ikke det er det, hun står derude og lytter efter? - og

det er i hvert fald det, som hele bibelen drejer sig om. At elske

Herren din Gud – og næsten som dig selv. -UO

Gården Bognemark, som Oluf Høst boede på de sidste 30 år af sit

liv.

Hvor finder du din fred?

Her en fredfyldt udsigt fra

prædikestolen i Skibet Kirke.

 

Åbningstider

Kirkekontoret:.

Tirsdag, onsdag og fredag

10.00-12.00

Kordegn: Marianne F. Hundtofte

75 88 15 09

Adresse:

Skibetvej 166

7100 Vejle

 

Tlf. 75 88 15 09

skibet.sogn@km.dk

 

CVR: 14797017

Copyright © All Rights Reserved