Præstens klumme

Her kan du løbende læse indlæg fra vores sognepræst, Ulrik Overgaard


Du kan også vælge at se nogle udvalgte TV udsendelser om tro og eksistens ved at klikke her.

Marts, 2019


Der er så meget, vi ikke er nødt til!

Sådan lyder titlen på den svenske præst Thomas Sjödins samling

af små hverdagsprædikener, der handler om alt det, som

hverdagen går med, fordi vi tror, at vi skal. Hverdagen bliver

til få-det-til-at-hænge-sammen-tid, hvor vi arbejder hen imod

weekend og ferie, hen imod leve-livet-tid. Og det går livet så

med. For det er jo hverdagene, vi har flest af.

Astrid Lindgren fandt i 1945 på en lille pige, som ikke var nødt til

ret meget. Heller ikke til hverdag. Til trods for, at den snerpede

Frøken Prysselius fra børneværnet, politiet og mange andre

gjorde, hvad de kunne, for at sætte en stopper for hendes

uorden. Men hvem siger, at man ikke kan have en hest på sin

veranda og sove med tæerne på puden? Og hvorfor er det, at

vi så mange år efter stadig elsker Pippi, som ikke lader sig narre,

og ikke tror på alt det, de siger, hun er nødt til?

Det gør vi nok af samme grund, som Astrid Lindgren fandt på

hende. Af kærlighed til børnene. Også børnene i os selv. Gennem

hele livet kæmpede Astrid Lindgren de mindstes sag. Hun

var med til at afskaffe retten til at bruge vold i opdragelsen,

hun skrev om det største på en måde, så selv de mindste kan

forstå det. Og hun fandt på en lille pige med orange hår, som

ikke lader sig narre. Som ingen kan tage glæden fra. -så kan vi

måske lære det!

Hvert forår lægger mange forældre (og bedsteforældre!) billeder

på facebook af deres børn og unge iført galla og studenterhuer

og skriver om børnenes flotte karakterer. I 2017 år var

der så heldigvis en lærer, der lagde et billede op af Pippi med

en let omskrivning af et af hendes mest kende citater: ”For

megen lærdom kan knække selv den stærkeste”. Jeg tror, at

han lagde det op i forsøget på at få os forældre til at dæmpe

vores eksponering af børnene og deres præstationer en smule.

For vi voksne, forældre, bedsteforældre, lærere og politikere

fortæller hele tiden de nye i livet, at de først og fremmest skal

præstere højt. Det er de nødt til, siger vi! Ellers kommer de

bagud i konkurrencen. Et flot CV er tilpasset fremtidens behov.

– som om de unge kan skue ind i fremtiden. Jeg gad godt høre

Pippis kommentar til det!

I skolen tegner Pippi en hest. På gulvet. For, som hun siger,

hvordan skulle hun få plads til en hel hest på sådan et snoldet

stykke papir. Så hendes kommentar til præstations-hysteriet

kunne jo lyde: Hvordan skal man få plads til et helt liv på sådan

et snoldet CV?

Jeg møder som præst jævnligt unge mennesker, som er skræmte

fra vis og sans. Bange for fremtiden. Bange for at tabe i

kapløbet. Bange for ikke at præstere højt nok. De har ingen

ro. Ingen arbejdsro til at fordybe sig i den smukke tilværelse,

som ligger åben for deres fødder – hverken fagligt i skole og

studier eller personligt med venner og familie. Hele tiden skal

de præstere. Det er, hvad vi gør dem til! Vi skræmmer livet af

dem. Skræmmer livet ud af deres dage. Det er ikke sådan, man

passer på de mindste, de nye i livet.

Jeg er meget optaget af, at kirken har en vigtig opgave i at skabe

et trygt sted, hvor man ikke skal præstere for at være god nok.

Her kan man bare mødes. Til gudstjeneste, ja bestemt, men

også hvis man bare gerne vil hænge ud sammen et trygt sted,

eller måske tale med en voksen. For kirken møde dem med

noget andet, end det kapløb, de har fået at vide, at livet drejer

sig om. For hvordan skulle man kunne få plads til livets under i

et snoldet kapløb. Vel er det vigtigt at lære og gøre sig umage,

men der er så meget, som vi ikke kan læse os til, og somvi ikke

har magt over… og der er så utrolig meget, vi ikke er nødt til!

Det gælder ikke bare for de unge. Der råbes om præstation og

hastighed og fornyelse alle vegne, og det kræver mod at sidde

råbene overhørigt og slippe bekymringerne. Det kræver mod

at stole på, at kun ét er fornødent. Nemlig, at du mærker efter

indeni, hvad der er rigtigt og sandt for dig at gøre. At du vælger

den gode del til, for så skal den skal ikke tages fra dig. Det var,

hvad Jesus sagde til Maria. Det er, hvad han siger til enhver af

os. Og modet til det, det får du af ham, som aldrig slipper de

mindste af syne. Heller ikke dig.

Med ønsket om et solrigt forår og glædelig påske.-UO


Åbningstider

Kirkekontoret:.

Tirsdag og torsdag

9.00-13.00

Adresse:

Skibetvej 166

7100 Vejle


Tlf. 75 88 15 09

skibet.sogn@km.dk


CVR: 14797017

Copyright © All Rights Reserved